Poppelgade 10, 1. th.

Poppelgade 10, 1. th.

København N

2 Værelser 3.250.000 DKK
51 kvm
Billeder

OM BOLIGEN

VELHOLDT 2 ER I STILLE GADE PÅ DET INDERSTE NØRREBRO
- God stand, skønt gårdmiljø, tæt på alt

Poppelgade er en velbevaret hemmelighed midt i Nørrebros pulserende symfoni af caféer, barer, restauranter og kulturtilbud i den progressive ende. Her, i én af verdens absolut fedeste bydele, ligger en stram toværelses lejlighed og venter på dig, der drømmer om en lille bolig i helt rolige omgivelser, men samtidig lige om hjørnet fra storbyens karismatiske sus: Sankt Hans Torv, Empire Bio gården, Blågårdsgade, Rust, Ryesgade og resten af Indre Nørrebros tiltrækkende eksplosion.

Med base i Poppelgade nummer ti får du med andre ord både stilhed og storm.

Lejligheden ligger på første sal i en klassisk nørrebroejendom fra 1889 med skønt gårdmiljø, hvor storbyromantikken og det grønne rum går op i en højere enhed. Her kan du trække dig tilbage på solrige dage, hvor du trænger til pause fra gadernes og pladsernes evindelige puls.

Den 51 m2 velholdte bolig er fordelt på en sydvendt, meget lys stue med to dannebrogsvinduer ud til gaden, et hyggeligt soveværelse ind mod gården, samt klassisk københavnerkøkken og praktisk badeværelse, der også vender ud mod gårdmiljøet.

Lejligheden besidder en hyggelig atmosfære med originale plankegulve i stuen og soveværelset, samt nyere planker i køkkenet og entréen. Væggene og de stukfri lofter står rent og bidrager til boligens rolige harmoni. Badeværelset er af ældre dato, men fint og funktionelt.

Trods boligens placering på stenbroen, inviterer kvarteret omkring Poppelgade også til et aktivt liv med spadsere- og løbeture omkring søerne, i Fælledparken og på Assistens Kirkegård. Og helt tæt på boligen finder du desuden ByOasen, der er en by-bondegård med dyr, højbede, drivhus og orangeri. Her kan kvarterets beboere i alle aldre mødes for at passe dyrene, lave bål, dyrke grøntsager og benytte udekøkkenet til lyden af kaglende høns, brægende geder og parakitternes sang i volieren.

Ring til mig og lad os mødes i charmerende Poppelgade om hjørnet fra orkanens øje.

Detajler

  • Pris 3.250.000 DKK
  • Udbetaling 165.000 DKK
  • Ejerudgifter pr/mdr 5.670 DKK
  • Adresse Poppelgade 10, 1. th.
  • Post Distrikt København N
  • Elevator Nej
  • Altan Nej
  • EgenHaveGrund Nej
  • Værelser 2
  • Boligareal 51 KVM
  • Energimærke C
Se den fulde beskrivelse > < Luk fuld beskrivelse

Åbent hus

  • Kontakt mægleren for fremvisning

Kontaktformular

Free Valuation