Borgergade 134, 3. th.

Borgergade 134, 3. th.

København K

5 Værelser
130 kvm Solgt
Billeder

OM BOLIGEN

Sælges i budrunde med frist onsdag den 22. november kl. 16:00.

BAG SIT SLIDTE ANSIGT GEMMER SIG EN ATTRÅVÆRDIG KØBENHAVNERDIVA
- Midt i Frederiksstaden, udsigt til Sankt Pauls Kirke og Nyboder.

Københavns bygningskultur driver ned ad væggene i denne 130 m2 tredjesals hjørnelejlighed med adresse på Borgergade nummer 134; ornamenterede radiatorer, profilerede skydedøre, høje paneler, solide plankegulve og veludført stuk. Ejendommens facader, vinduer og tag står i flot stand, og der er tilmed en flot stor elevator i den eksklusive opgang.

Lejlighedens kerne er der ikke en finger at sætte på, og potentialet for forbedringer står i kø. Her kan du skabe en bolig, der melder sig ind i klubben af attråværdige københavnerdivaer, som får tænderne til at løbe i vand hos enhver københavneraficionado. Vejen dertil er brolagt med dit eget, kyndige knofedt eller med dygtige håndværkeres mellemkomst; afhøvling af alle gulve, cirka hundred liter maling, nyt køkken og badeværelse, men så er du også i mål.

Boligens beliggenhed er i europæisk særklasse. Med udsigt til rækker af charmerende byggeforeningshuse og silhuetten af den smukke Sankt Pauls Kirke, med Kastellet som baghave, samt hele Frederiksstaden og Kongens Have for dine fødder, får du med denne bolig alt det bedste af Wonderful Copenhagen.

Lejligheden er med sine to stuer ud mod Borgergade og de to værelser til Fredericiagade badet i sydvestvendt lys fra formiddag til aften. Boligens hjørnealtan kommer i den sammenhæng til at indtage en central del af din hverdag, når formiddag bliver til eftermiddag og aften.

Ring til ejendomsmægler Cai Fog på 71717070. Jeg vil se frem til at tale med dig om ansigtsløftningen af denne attråværdige københavnerdiva.

Detajler

  • OBS Solgt
  • Adresse Borgergade 134, 3. th.
  • Post Distrikt København K
  • Elevator Ja
  • Altan Ja
  • EgenHaveGrund Nej
  • Værelser 5
  • Boligareal 130 KVM
  • Energimærke E

Kontaktformular

Free Valuation