Holsteinsgade 66, 3. 12.

Holsteinsgade 66, 3. 12.

København Ø

2 Værelser
57 kvm Solgt
Billeder

OM BOLIGEN

Ø-BRO LEJLIGHED MED HAVNEUDSIGT I EPISK HALVFJERDSEREJENDOM

- God udnyttelse af 57 m2, Le Corbusier noter, køkken og stue med udsigt, 2100 med stort Ø

Der findes ikke mange køkkener i København med så god udsigt, som denne tredjesals bolig i ét af Østerbros arkitektoniske ikoner kan præstere. Adressen er Holsteinsgade 66, men lejlighedens front ligger rundt om hjørnet på Østbanegade og har vue over Nordhavns vandspejl og indtagende skyline - både fra køkkenbordet og fra den store stue.

Samme panorama får du på altanen, der i kraft af facadens forskudte anatomi er helt ugenert. Hér kan du nyde morgen- og formiddagssolen, hvor kun du og Nordhavn kan se hinanden. Når du er stemt for samvær med gode naboer eller dine egne gæster, inviterer ejendommens store tagterrasse til hyggelige stunder under Østerbros himmel.

Fra lejlighedens entré med den rummelige skabsvæg har du adgang til et roligt beliggende soveværelse ud mod gården, til badeværelset, og til boligens fabelagtige stue og køkken i ét. Lejlighedens 57 m2 er stringent disponeret, så ingen kvadratmeter går til spilde.

Materialevalget trækker på alt det gode fra ejendommens opførsel i 1978. Byggeriet er ofte blevet betegnet som et af Københavns bedre bud på Le Corbusier inspireret arkitektur. Det folder sig blandt andet ud med de lyse parketgulve, boligens rene linjer og så naturligvis den spektakulære facadekonstruktion ud mod havnen.

Boligen trænger til en kærlig hånd, hvor især en grundig renovering af badeværelset vil give lejligheden et fortjent løft.

Lejlighedens beliggenhed er perfekt, hvis du er til Østerbros hyggelige topografi med caféer, spisesteder og shopping, og hvis du samtidig tiltrækkes af en hverdag tæt på vandet. Nordhavn er til stadighed en eksplosion af spændende tilbud inden for gastronomi og moderne storbyliv med badning og vandsport, mens alt det, vi elsker ved 2100 Ø også er inden for rækkevidde; Nordre Frihavnsgade, Fælledparken, Bopa Plads, Søerne og Trianglen.

Ring til mig; jeg vil virkelig se frem til at præsentere dig for denne særlige lejlighed i en helt særlig ejendom.

Detajler

  • OBS Solgt
  • Adresse Holsteinsgade 66, 3. 12.
  • Post Distrikt København Ø
  • Elevator Ja
  • Altan Ja
  • EgenHaveGrund Nej
  • Værelser 2
  • Boligareal 57 KVM
  • Energimærke D

Kontaktformular

Free Valuation