Soldraget 75A

Soldraget 75A

Birkerød

4 Værelser
147 kvm Solgt
Billeder

OM BOLIGEN

HELT SÆRLIG FRITIDSHUS MED 180° VUE OVER SJÆLSØ OG PRIVAT BÅDEBRO
- Smuk kuperet grund på 3496 m2, gedigent fritidshus i to plan på 147 m2, nabo til fredet engareal med græssende køer.

Denne helt særlige dame på Sjælsøs bred er opført i 2005 med ønsket om at invitere søens liv helt ind i boligen. Både opholdsstuen, køkkenalrummet og to af boligens værelser har tæt udsigt til Sjælsøs vandspejl og det rige dyreliv, der hersker i og omkring søen. Hele området er fredet og kan ikke bebygges yderligere.

Fritidshuset er opført med pudsede facader, smukke vinkler og masser af gulv til loft vinduer ud mod både søen, den smukt skrånende grund med gamle træer, og det store engareal, hvor køerne græsser.

Med base på Soldraget 75A kommer du helt tæt på naturen i alle dens former, samtidig med at du har hyggelige Birkerød med gode forbindelser til København bare fem minutters kørsel fra søbredden.

Husets største indendørs attraktion er køkkenalrummet i direkte forbindelse med opholdsstuen, hvor pejsen knitrer på de kølige dage. Men husets hjerte får stærk konkurrence fra den store træterrasse lige uden for glasfacaden med trappen ned mod bådebroen, der også har plads til både havemøbler og gæster.

I husets vestlige fløj finder du et skønt master bedroom med walk in closet, toilet og bad, samt direkte udgang til gårdhaven, der både har udsigt til søen og engen. I den østlige fløj finder du endnu tre værelser, et bryggers og stort badeværelse med jacuzzi.

Når du går op ad trappen, kommer du til endnu et værelse på den hemsagtige første sal, og et par meter fra husets bagside ligger et tørt og godt anneks med stort værelse og badeværelse, samt et rummeligt redskabsskur.

Soldraget 75A lader med andre ord ikke meget tilbage at ønske for parret eller familien, der drømmer om en hverdag med søudsigt, masser af natur og nærhed til København.

Ring til mig, jeg vil glæde mig til at vise dig denne helt særlige perle.

Detajler

  • OBS Solgt
  • Adresse Soldraget 75A
  • Post Distrikt Birkerød
  • Værelser 4
  • Boligareal 147 KVM
  • Garage 35 KVM
  • Grundareal 3496 KVM

Kontaktformular

Free Valuation